En god mor sidder ikke i brysterne..

Jeg har fået rigtig mange beskeder omkring amning og mme (modermælkserstatning). Jeg stoppede selv med at amme efter 4-5 ugers kamp. Det fungerede slet ikke og jeg havde det faktisk rigtig dårligt og jeg følte alt var imod mig.
Det er meget vigtigt at man som mor, allerede inden barnet bliver født, mærker efter i sig selv om lysten til amningen er til stede. Man bliver nødt til at overveje, hvor meget man vil kæmpe for at få amningen til at fungere. Amning skal ikke være en lang og smertefuld kamp, i hvert fald ikke efter min mening.
Hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg aldrig rigtig haft lysten til at amme. Næsten alle mødre i dag, har oplevet hvor stort presset er fra både jordemoder, barselsgang og omgivelserne generelt, når den lille ny er kommet til verden og amningen skal i gang. Jeg kan huske de første dage på sygehuset hvor vi skulle have amningen i gang, det var forfærdeligt. Jeg skulle have hjælp hele tiden fordi Villian ikke gad tage ordentlig fat. Sygeplejersken kom ind til mig fordi jeg havde bedt om lidt hjælp, vi kunne ikke rigtig få Villian ordentlig ind til brystet og så bliver hun irriteret på MIG og siger ”Du samarbejder da overhoved ikke”. Men det følte jeg virkelig at jeg gjorde! Det gjorde mig rigtig ked af det, så da sygeplejersken var gået, brød jeg sammen. Jeg følte mig som en fiasko, men jeg prøvede virkelig at overbevise mig selv om at ”det her, det er hyggeligt”. Men det var det ikke.
Når folk har spurgt mig hvorfor jeg ikke ammer, har jeg bare sagt at det er fordi det slet ikke fungerede, jeg havde ikke nok mælk osv osv. Det passer også, men jeg er sikker på at hvis jeg havde kæmpet – så kunne jeg have fået det op og kører, men det var ikke kampen værd, ikke for mig.
Jeg synes det var synd for Villian at jeg blev utilpas når han skulle have noget at spise, som sagt prøvede jeg jo virkelig at overbevise mig selv om at det var skide hyggeligt, men jeg var simpelthen så ked af det og det kan den lille jo godt mærke!
Jeg kæmpede med brystpumpe, det gjorde SÅ ondt – mine bryster var så ømme og igen brød jeg sammen. Jeg endte med at få brystbetændelse 4 gange på de 4-5 uger. Er det så det værd? NEJ. Da han fik sin første flaske, nød han det virkelig! Han nød at han ikke skulle kæmpe, og jeg tror han nød at han nu havde en glad mor der nød at sidde med sit barn tæt på sig og have en god øjenkontakt – det var så hyggeligt. En uge efter droppede vi brystet helt og det hele blev SÅ meget nemmere!
Der er mange kvinder der er efter folk som bruger mme: ” I kæmpede ikke nok, i gav for hurtigt op, modermælk er så meget bedre for dit barn ”
Ja selvfølgelig er det dét. Men en god mor sidder ikke i brysterne og børnene trives lige så godt på mme, så stop med at være så dømmende!
Mødre skal ikke have dårlig samvittighed, men det får vi når mange af jer er sådan efter os. I burde bare være glade for at I kunne få det til at fungere, og det er da nemt og dejligt for jer.

Det var et nederlag at jeg ikke kunne amme.. Det er nærmest som at sige at man ikke kan gøre det, som er naturligt for en kvinde at gøre. Men hvis man skal se det fra den lyse side, så kan far være med og man er ikke bundet til sofaen.
Derudover er vi alle glade og vi trives – det er det vigtigste.

Husk på, at man ikke skal amme for enhver pris. Hvis ens mavefornemmelse siger, at det vil være bedre for barnet og en selv at gå over til flaske, så er det det man skal gøre – og man skal gøre det med god samvittighed.