Alle tænker det, men næsten ingen tør sige det!

Det er ikke altid en dans på røde roser at være mor, og dem der siger noget andet lyver. Der er ingen, som vil stemples som en dårlig mor og derfor holder de fleste tæt med deres dybeste tanker. Jeg tør godt at stå frem og sige, at det er hårdt at være mor, og at man til tider savner at kunne ligge foran fjernsynet en hel dag for at se serier eller bare gøre lige hvad man har lyst til. Det er faktisk rigtig hårdt, at man fra den ene dag til den anden, skal tilsidelægge alle ens egne behov (kæmpe omvæltning).  Nu er der altså en anden inde i billedet, og det er en som har brug for ens opmærksomhed hele tiden.
De første 3 måneder af Villians liv, har været de 3 hårdeste måneder i mit liv! Min amning fungerede ikke, jeg havde konstant brystbetændelse, jeg kunne aldrig få lov at spise, jeg manglede søvn og ja, Villian græd konstant. Jeg kan huske at jeg ringede til min mor og sagde “Er det virkelig det her jeg er gået ind til, jeg kan ikke mere – jeg smider håndklædet i ringen” hvor hun altid sagde “Anna det er hårdt i starten, men det bliver bedre og bedre”. Men når han så vågnede op og var tilpas (for en kort stund), fortrød jeg virkelig de tanker jeg lige havde haft og sagde “Undskyld skat, jeg mente det ikke – jeg elsker dig mere end noget andet”. Folk havde ret da de under min graviditet sagde “husk at få sovet, og husk at nyd alenetiden med Martin”. Hvis jeg kunne spole tiden tilbage, havde jeg sovet hele min graviditet igennen. Jeg er så meget i søvnmangel og jeg ved nærmest ikke engang hvad søvn er længere ZzzzZzZZZ, he he. Men selvom det er hårdt, er det også fantastisk at være mor. Jeg elsker Villian mere end noget andet, og jeg vil aldrig fortryde at jeg fik ham, han er det bedste der nogensinde er sket for mig og han er det hele værd. Man er ikke en dårlig mor, fordi at man indrømmer at det er hårdt og at man sommetider har haft nogle tanker som man fortrød kort tid efter. Jeg er virkelig taknemmelig for at jeg har Martin ved min side, specielt i de første 3 måneder hvor det var sindssyg hårdt.  Respekt til alle os mødre! Specielt enlige..

Dette indlæg laver jeg fordi at jeg i de sidste dage overhoved ikke har sovet, Villian har haft ondt og ja, det har været rigtig hårdt. Jeg er bleg og har render under øjnene!

– Det er hårdt, men det er virkelig fedt at se ens barns udvikling og se at han trives, bare det mindste kan få en til at smile, og når baby er glad er vi glade. Der kommer et indlæg en af dagene om alle de sjove og dejlige stunder med bettemand (Se Martin, han har lavet pøller – weeee sådan Villian ).

Alle tænker det, men næsten INGEN tør sige det!