Jeg vil væk fra Danmark...

5 ting jeg frygter ved alt det her.

IMG_0395
Jeg lavede et indlæg i forgårs om at tiden godt må gå hurtig, da jeg virkelig gerne vil videre med mit liv (læs det her). Overskriften er lidt overdrevet, for jeg frygter som sådan ikke noget, eller jo en ting frygter jeg mht alt det her. Jeg har fem ting som jeg “frygter” ved at skulle være alene.

1) Min største frygt er at Martin og jeg skulle blive uvenner, altså virkelig uvenner. Vi klinger ikke rigtig sammen og snakker faktisk kun om Villian, men jeg håber at vi kan få det til at fungere som venner for hans skyld.

2) Jeg er bange for at Martin en dag vil sige at vi skal have 7/7 ordningen, han har haft det på tale, men Villian er for lille. Det er efter min mening ikke okay at gøre sådan overfor sine børn, de bliver jo forvirrede af ikke at have en fast base! NEVER GONNA HAPPEN!

3) Jeg har faktisk aldrig boet sådan helt alene, kun i få måneder, men var aldrig hjemme. Jeg hader virkelig at være alene hjemme, det er for mig det værste. Jeg har altid en flugtplan i hovedet hvis der skulle komme ubudne gæster.

4) Jeg magter ikke tanken om at Martin en dag skulle finde en ny, altså jeg er ligeglad med hvad han laver osv, da jeg ingen følelser har for ham, men håber virkelig ikke at han finder en kæreste med det samme, ha ha. Bare tanken om at Villian skulle få en “papmor”, AV AV. Den gør ondt. Kan slet ikke klare det.

5) Femmeren er bare tanken om at skulle være alene om næsten det hele. Øv, hvor havde jeg håbet at vi kunne have været en familie. Meeeeeen, sådan er det jo. Villian og jeg skal nok få det godt!

ddfdf11

13 kommentarer

  • Michelle

    Hej Anna 🙂

    Jeg er selv “skilmissebarn”, og mine forældre kørte den der 7-7 ordning. Og det fungere altså ikke. Hold du ved din beslutning om at det ikke skal være den ordning.. Jeg taler af erfaring når jeg siger at det er IKKE en god løsning for Villian. Man får nemlig den følelse af at bo i en kuffert, og man savner RIGTIG MEGET en fast base. Det håber jeg Martin har med i tankerne, og dermed ikke vil trumfe den løsning igennem. 🙂

    P.s tak for de altid gode indlæg, det er rigtig dejligt at følge med i lille skønne Villians liv, og selvfølgelig dit. Held og lykke med flytningen, håber det bliver godt for jer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • jannie

    hej anna.
    jeg kan godt forstå dine tanker om hvad du frygter. og jeg er enig i at villian er for lille til at indgå i en 7/7 aftale nu. men hvornår er han stå stor nok? det er desværre idag moderne at børn indgår i en 7/7 aftale. også fra 1 års alderen. det er synd for dem ja. men det er generelt synd for dem at være skilsmissebørn..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Sødeste Anne. Alt det du gennemgår er svært lige nu, men det bliver bedre. Jeg kender dig ikke, men følger din blog og du virker som en rigtig god mor. Splittelse i familier er altid svært men hvis du holder fast i dig selv og det du føler er rigtigt, skal det nok gå. Jeg har arbejdet som Sygeplejeske på en barselsafdeling og det jeg lærte er at moderens instinkter er de rigtige og det er dem man oftest skal lytte efter. Hvis du holder din og din søns interesser i front, kan du ikke gøre mere. Det skal nok gå alt sammen i længden, selvom det ikke er let at se nu. Du har så mange mennesker der holder af dig (fans) og du kan få al den støtte du har brug for her. (Glem haterne, hav hellere ondt af dem). Jeg håber du kommer godt igennem det hele! Kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Jeg ved godt du har andet at tænke på, men kommer der snart nogle hemmeligheder?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • molle

    At blive enlig mor er noget af det jeg frygter mest i verden, af bl.a. de grunde du kommer med her 🙁 Mange kvinder får et stærkt modergen af at få børn, så det er jo ikke fordi vi ikke kan selv, men man vil jo gerne ha’ der er én i barnets liv til at være rollemodel af det køn man ikke selv er, og ja, så vil man vil også gerne selv ha’ den tryghed en mand giver ??? Så det er en god blanding af hvad man ønsker for sig selv og for barnet.

    Nu lyder jeg måske som om jeg selv er i situationen, og det er jeg ikke, så skal heller ikke komme og lege bedrevidende, haha. Til gengæld er jeg selv barn af en enlig mor, så jeg har alligevel oplevet nogle af de følelser du beskriver, bare ikke hos mig selv, men hos min mor. Jeg sender dig virkelig de bedste tanker, Anna, og jeg håber du kan holde hovedet højt i den her tid, som lyder til at være svær for dig, og selvfølgelig må være en kæmpe omvæltning! Og mon ikk’ kærligheden kommer dumpende ned i dit liv igen en dag? 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Hej Anna 🙂

    Med hensyn til din bekymring om 7/7 ordningen, så vil jeg give dig ret i at han er for lille til det nu. Men når han bliver ældre, børnehave alderen eller 0 klasse, så kan det sagtens lade sig gøre. Mine søstre og jeg, samt mine tre fætre er alle skilsmisse børn og har haft denne ordning, det fungerer over alt forventning.
    Børn tænker ikke over at det ikke er fast base, de tænker de har to værelser med forskellige fede ting og fuld opmærksomhed af den ene forældre. villian vil fortsætte med at være en fantastisk dreng selvom denne ordning kom i brug.

    Efter min mening virker denne ordning også mest fair for begge forældre, hvis de begge to kan overskue at have børnene hos sig og nyder det til fulde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Som skillesmissebarn ved jeg selv at en 7/7 ordning ville være noget af det bedste for barnet, efter min mening. Man kan selvfølgelig blive forvirret over det, og barnet skal klart være ældre (omkring 8-9) for at kunne få hverdagen til at hænge sammen med en sådan ordning. Med den ordning oplever man heller ikke ligeså meget savn til den forælder man ser mindst, og man får et godt forhold til begge forældre.
    Bare lige noget at tage til overvejelse når Villian bliver nogle år ældre.
    Held og lykke med det hele, Anna! Det skal nok gå!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Mine forældre havde 7/7 ordningen og min bror og jeg var meget tilfredse, det er altså slet ikke så slemt at have TO faste baser. Min datter ser sin far hver anden weekend og hun savner ham, hvis vi havde boet tættere på hinanden havde vi helt sikkert haft 7/7. Jeg havde samme frygt omkring papmor, vi gik fra hinanden da min datter var på samme alder på Villian, han fik først en kæreste da hun var seks og det var slet ikke så slemt :sweat_smile:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla nielsen

    Som skilsmissebarn synes jeg at 7/7 ordningen er den bedste løsning der ville være på det hele, specielt når Villian bliver ældre. På den måde bliver den ene forældre ikke ‘lukket ude’, hvis man kan sige det sådan. Det er faktisk kun for dig som mor at det ikke er den bedste løsning, da du så skal undvære Villian i en hel uge. Forresten bliver barnet mere forvirret af kun at være hos sin far i en weekend eller en dag i ugen som var det du var inde på i et andet indlæg. Men held og lykke med det hele Anna.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Der er tydeligvis delte meninger om 7/7 ordningen. Jeg levede selv under den, og blev nærmest sindssyg. Det var stressende ikke at føle, at man hørte til nogle steder, specielt når den ene forældre, som i mit tilfælde var min far får en ny kæreste og børn. Du er som skilsmisse barn kun en del af familien der halvdelen af tiden, og så alligevel overhovedet ikke..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hvis det kommer på tale med 7/7 kan du jo finde en masse artikler og eksperter der ikke råder til det og så bruge det som saglige argumenter. Håber I finder nogle gode løsninger med tiden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Hej Anna.

    Jeg er selv skilsmissebarn, og da mine forældre gik fra hinanden startede det med at jeg boede sammen med min far. Jeg så derfor kun min mor i weekenderne. Det fungerede overhovedet ikke for mig. Vi fik derfor lavet en ordning med at jeg var en uge hver sted. Men synes ugen gik for stærkt og at jeg skulle pakke tasken næsten med det sammen igen. Vi lavede derfor til sidst en ordning der hed 14 dage hver sted. Det fungerede virkelig godt for mig! for så nåede man at pakke ud, og skulle ikke pakke sammen igen med det samme.

    Men tænk på Villian – måske har han ligeså meget brug for at se sin far, som han har brug for sin mor 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susan

    Noget af det bedste du kan gøre for dit barn, er også at acceptere de voksne mennesker der kommer i hans nye liv. Også Villians nye “bonusmor” eller hvad hun vil kaldes. Og tag nu godt imod hende – ligesom du vil ønske at Martin tager rigtig godt imod din fremtidige kæreste. Vil man virkelig sit barn, så gør man det der gavner dem allermest. Og husk, det er lige så meget Martins barn. Det er som om mange enlige mødre lige glemmer det. Sæt pris på at han faktisk gerne vil Villian. Held og lykke.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg vil væk fra Danmark...