Nej, jeg er IKKE gravid.

Det er kun Martin som dur….

11899899_911481252258911_2961494796952759505_nJeg har det ret stramt når jeg skal hente Villian hos Martin, for når jeg kommer – er der ingen reaktion, i hvert fald ikke når han er i nærheden af hans far og det gør ondt helt ind i sjælen på mig.

Jeg har lagt syg de sidste par dage, og i dag skulle jeg ned og mødes med dem i arkaden, for V skulle nemlig til læge pga. noget udslæt på maven. Jeg træder ind af døren, og Martin siger “Se skat, der kommer mor”. Villian kigger skeptisk på mig, og jo tættere jeg kommer, jo tættere rykker han sig ind til Martin. Da jeg så siger “heej skat, mor har savnet dig”, bliver han sur og vil op til Martin. Av av Villian, den gjorde ondt, meget ondt. Men Martins far sagde ret hurtigt at det var helt normalt, men alligevel? Når Martin er i nærheden dur jeg slet ikke, men når han ikke er, så er mor den bedste.

Jeg tror at Villian bliver fars dreng, 100 %. Han kommer til at forgude ham, det er jeg altså sikker på. Men de to har det også rigtig sjovt sammen, og Martin er en rigtig god far for ham. Martin gør alt for at få Villian til at grine, om han så skal løbe ind i en væg med en klud på hovedet (det gjorde han igår). Så det er da forståeligt, for far ER sjovere – generelt bare Martin i sig selv er super sjov. Meeeeeeeen det gør sq ondt, og Martin får helt ondt i hjertet på mine vegne. Men så snart vi er gået, så er der intet – så kan jeg som sagt “godt bruges”.

Har i prøvet det samme?

Unavngivet

23 kommentarer

  • Det er helt normalt.. Min søn på knap to skifter mellem at være mest fan af mor, og mest fan af far.. Lige for tiden er det kun mig der duer.. 🙂
    Kan godt følge dig i det er hårdt når det er far der bliver valgt, men det skal nok skifte.. 🙂 Bare vent til ødipuskomplekset.. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • annadue

      Ja okay. Man får bare lige den der “Er jeg ikke god nok, elsker han mig ikke”.. Det gør lidt ondt 🙂 He he.. Nu ser vi om det vender 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Av ja kan sidde og nikke Ja til det. Min søn er snart 10 mdr og er fuldstændig lige glad med mig, hvis vi er hos hans oldemor eller lign så kommet han ikke over til mig. Når far kommet hjem så er han verdens mest gladeste lille dreng og bar hopper og jubler fordi far er kommet hjem.. Hmm mon det har noget med at jeg er sammen med ham hele tiden og bare er vant til at mor er her ? Men av altså jeg gid han også vil være super glad når han ser mig .

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • annadue

      Åh det gør simpelthen så ondt! :-/ ved simpelthen ikke hvorfor de gør det mod os, det er os der er der mest for dem jo 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • natascha

    Ohhe det gør helt ondt i mit hjerte

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine

    Jeg har pt en baby på 3 måneder og efter en hård fødsel med akut kejsersnit og re operation da de ikke havde lukket mig ordentligt er jeg først ved at være tilbage på benene og jeg har en fantastisk kæreste der har taget sig rigtig meget af vores datter og hun er blevet vildt far glad han får alle smilerne og hvad der ellers er. Hun finder ro ved mig men alle grin og smil sker ved hendes far bare han kommer ind i rummet, det er nogen gange lidt hårdt men det er i perioder. Har en stor pige på 6 som ikke ser sin far super meget da han bor langt væk og mangler tid der er hun altid ulykkelig når han går men han har så også et helt andet overskud når man kun er far hver anden lørdag, og fædre er jo bare ofte bedre til ar fjolle og så er der faser men oftest er det den forældre de ikke bor mest ved de slet ikke kan få nok af sikkert fordi det er mere nyt og spændende og de når ar savne dem mere 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebecca

    Jeg går ud fra han er hos dig mest. Når han er hos sin far er det nok en lille “ferie” for ham. Hos dig er nok mest hjemme for ham, og altså der hvor det godt kan være lidt surt en gang i mellem. Det er meget normalt, mine små søskende opfører sig også sådan når de besøger deres far 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Hej Anna.
    Min datter på snart 3, gjorde det samme i en periode. Men nu er det helt omvendt. Nu er det kun mor der duer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Min søn har også haft en LANG periode hvor kun far kunne bruges og ja nok især fordi han er sjovere og leger mere vildt. Når jeg var alene med ham var der ingenting. Nu et det heldigvis vendt og vi kan bruges lige meget 🙂 det skal også nok vende for Villian igen. Men det var også ca ved den alder min søn var sådan 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • lsh

    Det er vidst meget normalt. 🙂
    Min kæreste har hans søn på 3 boende hos ham, og så er det moren der ser ham hver anden weekend.

    Når vi så henter om søndagen efter han har været de dage hos sin mor bliver han også ked af det og vil ikke med, lige med det samme. Men så snart farmand lige har fået et kram, eller vi er kommet ud er det heller intet 🙂 så tror det er meget normalt..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jessica friis

    Ja det er meget almindeligt og ja det gør ondt. Men bare vent han kan også vende i en periode. Det gør børn nemlig hihi. Selv min på snart ni kan stadig have periode hvor far er bedst og periode hvor mor her er bedst.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Monica

    Det er helt normalt, det er en fase Villiian er inde i. Det sker for alle børn, at den ene er bedst og kun kan bruges. Men også at det er den anden forældre. Men selvfølgelig er fasen forskellig fra barn til barn, og der er ikke en fast tidsramme på hvor længe det varer 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Min søn forguder også sin far, han ser ham hver anden weekend og de hygger altid.
    Hjemme ved mig er der en hverdag med
    Strukturering, regler og pligter, derfor syntes Loke også helt klart det er bedst og sjoves hjem ved far hvor de hygger, spiller Playstation og får hans livretter hver gang han kommer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ria

    Hej Anna.
    Jeg forstår 100% at det gør ondt på dig, selvfølgelig gør jeg det! Jeg vil lige fortælle noget, jeg oplevede i dag og har oplevet flere gange.
    Jeg er 18 år og er faster til en dreng, vi kalder ham X i den her kommentar. X’s mor og far (min storebror) er ikke sammen mere, og sådan har det været siden X var meget lille. X har kun mine forældre som bedsteforældre. X bor både hos sin mor og far (en uge hos hver), og det kan godt være forvirrende for ham, med to hjem, forskellige regler, og han ændrer sin opførsel hos den ene ift. den anden. Så når X er på ferie hos os, altså farmor, farfar og faster så bliver han selvfølgelig forkælet lidt og han ELSKER at være her, han føler sig totalt hjemme. Han blev skulle hentes af sin mor idag, og selvom han prøvede at sige, at han gerne ville blive hos os, så lykkedes det ikke, hvilket han blev enormt ked af. X’s mor ved hvor godt X har det hos os og hos hans far, og det resulterer i, at hun ikke giver ham lov til at være med til nogle arrangementer hos os, selvom han gerne vil, hun taler ikke særlig pænt til os og hun er faktisk bare ligeglade med os, trods vi gør SÅ meget for hendes søn. Den følelse du har er jo nok meget normalt (ved dog ikke så meget om det), men som du kan se, så er der nogle mødre der er SÅ misundelige, at de lader det gå ud over barnet og er utaknemlig overfor de folk, som behandler deres barn ordentligt og rigtig godt. Så selvom du føler måske lidt misundelse så bare husk, at nogle mødre faktisk lader det gå ud over deres barn, og det gør du IKKE (går jeg da ud fra ;))
    Der er ikke en så stor pointe med min historie, men nu fik du den lige med alligevel, for det er på nogle punkter lidt det samme du skriver om (på en måde)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elizabeth

    Jeg har en knægt på knap 5 år. Mig og hans far gik fra hinanden for snart 3 år siden. Han har flere gange haft perioder hvor han ikke vil med mig hjem når han har været hos far. Og perioder hvor han ikke vil hjem til far heller. Det er meget normalt for delebørn. Det er super hårdt når det står på. Specielt tidspunkterne hvor han går og siger han vil have far herhjemme. Det gør ondt indeni når man føler at man ikke er god nok. Men det er jo også dejligt at vide at han elsker sin far 🙂 .. Der kommer mange situationer af den slags fremover, sådan er det desværre at have børn med en man ikke bor med 🙁 ..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • annadue

      Årh… Men ja, det må jo også være forvirrende for dem. Men det gør stadig ondt! 🙁

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sonja

    Det kan også være fordi at man tager for mange billeder og videoer af sit barn, det gør ofte at man mister det gode øjeblik og sjovhed, og det føler børnene

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • annadue

      Arg tror nu ikke det er derfor, for det gør jeg ikke hele tiden 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorte

    Hej Anna. Åh hvor jeg kender det. Det er heldigvis ovre nu efter han er blevet 3 år men fra han var Ca 1,5 og indtil knap 3 ignorerede han mig dagen efter hvis jeg havde været ude og ikk var kommet hjem inden han sov, så var det kun far der duede. Det var pisse hårdt så jeg kan virkelig føle den smerte du går gennem når det sker. Håber snart det går over. Nu sidder han ovenpå mig og jeg må ikk gå nogle steder dagen efter, så det skal nok blive godt igen. Mor er den bedste

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Det kan også være fordi at han er “mere sammen” med dig end han er med Martin

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ane

    Det kan godt være fordi han er mere ved dig, og så når han er ved Martin vil han bare bruge tiden fuldt ud

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Jeg tror ikke det er noget med dig at gøre, du er bare mere tilgengægelig end hans far som han ser sjældnere og derfor ikke har Y-stolen ti at sige farvel ti 🙂 for som du selv skriver går det jo fint, når farvellet er overstået.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nej, jeg er IKKE gravid.