Det er kun Martin som dur....

SKAL børn sove hos mor og far?

12310603_959853747421661_5262537001897733693_n


Jeg faldt lige over en artikel omkring børn som sover inde hos sine forældre, eller i sengen hos sine forældre. Nogle mener at de skal sove hos dem indtil de er 3 (Nogle af de kloge hoveder siger at det er sundest for barnet), andre mener at de skal sove hos dem indtil de er et halvt år, og så er der nogle som lader dem sove inde hos dem indtil børnene ikke gider mere!

Der har været mange debatter omkring dette, og folk går simpelthen helt amok – da den enkelte person jo “altid har ret”. Alle har ret til at have en mening, men jeg synes ikke at bare fordi man gør det ene eller det andet, så er man en dårlig mor eller far?

Villian kom ind på sit eget værelse da han var lige knap et år. Det er efter min mening den perfekte alder! Dog har Villian aldrig sovet i sengen sammen med os, eller jo den første måned – men derefter kom han over i vuggen ved siden af og det passede Martin og jeg meget fint.

Jeg har en bekendt, som blev enlig da barnet var omkring de 6 måneder. Barnet er lidt over 4 år nu, og sover stadig i mors seng, og det kan jeg personligt ikke forstå. Men igen… Folk gør hvad de føler er det rigtige. Men han kan ikke være alene nogle steder, og moderen skal altid med ind i seng før han kan sove. Det må da være super træls at skal bruge 1,5 time på putning hver dag? Plus hun nu har fået en kæreste, som jeg ved sover på en madras ved siden af – det er virkelig komisk, men respekt for at han finder sig i det.

For mit vedkommende er jeg rigtig glad for at Villian kan sove selv. Han bliver puttet 18.45 og sover så til kl 7 dagen efter, og for mig er det altså luksus at jeg kan få alene tid. Tænk den dag jeg får en kæreste? Der skal Villian da ikke ligge imellem os? Det ville være for underligt og jeg tror at vi alle ville sove meget dårligt.

Villian sover hos mig når han er meget syg (heldigvis sjældent), da han har brug for tryghed og omsorg. Men til hverdag sker det aldrig, for jeg synes ærlig talt at jeg sover a helveds til når han ligger ved siden af. Sparker, slår og jeg ved ikke hvad i søvne, han fylder helt vildt, så det er altså ikke særlig rart. Men jeg elsker derimod at tage en middagslur sammen med ham, det er jeg ret fan af – dog er det sjældent han gider.

Anyways, hvad med jer? Hvad gør i og hvad er jeres holdning? Hold gerne en pæn tone <3
Unavngivet

23 kommentarer

  • Eline

    Vi har to drenge en på 2 år og en på 8 mdr, ham på 2 sover på egent værélse og det har han siden han var lidt over 1 år men hann har altid sovet i sin egen seng. ham på 8 mdr er endnu inde på vores værelse men sover i egen seng. Jeg syndes personligt at det er rart at have min egen plads når jeg sover og det er rart at de kan lægge sig selv efter vi har sagt god natt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Hej Anna vores datter kom på sit eget værelse da hun var et halt år . Hun sov sammen med mig de første på uger da hun ikke spiste som hun skulle . ellers har hun kun sovet hos os når hun har været rigtig skidt . Hun sover meget bedre unde hos sig selv og vi sover bedre hos os selv. Men der er jo mange meninger og teorier om hva der er rigtig og bedst for børene. Vi syntes hos os har hun bedst af sove i sin egen seng. Mvh tina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • annadue

      Sådan har jeg det også! alle parter sover bedre 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ano

    Jeg er 12 år og sover altså stadig ved mine forældre da jeg ikke har det ret godt med at være alene……….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Silke

    Anna du skal bare gøre det du synes er rigtigt for dit barn, du skal ikke opdrage ham efter hvad folk mener er rigtigt, du skal opdrage ham efter hvad du synes der er rigtigt, og hvad der er bedst for Villian.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • annadue

      Ja det gør jeg skam også 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Silke

      Er helt sikker på du ønsker alt godt for Villian og er den bedste mor for ham

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helena

    Hejsa.
    Vores datter var 1 måned da hun kom ind på sit værelse første gang. Og det har fungeret rigtig fint.
    Da hun var baby sagde hun mange små lyde og det gjorde at vi (forældre) ikke fik vores søvn. Jeg ammede i 10 måneder og for at det skal fungere, skal man have søvn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Min dreng på 5 år har sovet på eget værelse siden han var 4 måneder og har altid sovet hele natten der.
    Min yngste på snart 4, falder i søvn i egen seng, men kommer ind hver eneste aften og det er sjældent efter kl. 24.00.
    Jeg sover fint sammen med mine børn og har de brug for den tryghed giver jeg dem den gerne.
    Hvert barn er forskelligt og forskellige behov.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vicki

    Hos os sov vores datter mellem os den første måned, derefter kom hun i tremmesengen i vores soveværelse, hvor hun sover endnu – hun er nu 8 mdr. – og der er det planen at hun bliver indtil hun er i hvert fald et par år .. men ja, du har ret, det er egoistisk fra min side, vi bor i to-plan og kan slet ikke holde tanken ud om at vi er på hver vores etage. Dig synes jeg at hun jo er selvstændig nok, for hun vil gerne falde i søvn i sin egen seng og hun ligger kun ved os hvis hun er syg.
    Men helt ærligt, alle skal gøre hvad der fungere for dem og lade være med at dømme andre

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Vi har en dreng på 3 år der sover på eget værelse, og lillesøster på knap 11 mdr der sover ved siden af mig inde i vores seng.Vores søn røg på eget værelse da han var 3 mdr, fordi vi alle sov uroligt og ingen fik ordentlig søvn.. Han vil ofte gerne falde i søvn inde i vores seng sammen med lillesøster, men så bærer vi ham ind i hans egen seng når vi går ind. Hvis jeg er alene hjemme med dem kan jeg godt finde på at lade ham ligge hos mig. En sjælden gang imellem kommer han ind om natten, men han ligger gerne bare og putter lidt og vil så ind i sin egen seng igen. Ellers kommer han ind tidligt om morgenen om morgenen når min kæreste er kørt på arbejde og tager et par timer mere.. Vores datter kom ind på dele-værelset i december, men efter hun er startet i vuggestue har hun haft et helt ekstremt behov for at være tæt på mig (især om natten), og været meget ramt af sygdom, og derfor sover hun lige nu i vores seng. Men lige så snart hun er sygdomsfri og har vænnet sig til vuggestuen så kommer hun ind i egen seng igen på deres værelse. Begge unger bliver lagt kl. 19, og sover hele natten, og de kan begge to lægges ude, både i rejsesenge, på sofaer eller madrasser – det er noget vi har prioriteret meget højt, så ikke vi skal køre hjem når børnene skal sove 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Jeg har en bekendt der har været alene med sin søn siden fødslen, og han sover stadig i sengen med hende. Han bliver 8 om en måned

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Luu

    Jeg kender nogen der har 2 børn pigen røg ind på sit eget værelse da hun var 3 uger og det fungerede perfekt, hun sov natten igennem og det hele. Drengen var lidt ældre da de var igang med at renovere også videre.
    Jeg synes det afhænger af forældre og hvert barn hvordan det er ☺

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gunhild Asmussen

    Hej jeg har en søn på 1 et halvt, og han sover i sin egen seng ved siden af vores seng.
    Det fungere for os 🙂
    Nu arbejder jeg i den gamle by, og ved at det kun ca er 100 år siden.
    Man holdt op med at sove i samme seng som sine børn 🙂
    Min mening er at det er dit barn og du ved hvad der er bedst, for dit barn og dig selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Viola K K

    Altså jeg syntes personligt at børn burde sove inde hos sig selv efter omkring 8 måneder, men skal ihvertfald sove hos sig selv bår de er 1,5 år! Det ville jo være virkelig nederen at barnet vænner sig til det, og så wupti får man en kæreste, ja hvad så? Man må jo helt selv bstemme hvordan man selv vil have det men jeg syntes det er vigtig at have sin seng for sig selv, ihvertfalf for børn. Jeg kender mange som stadig ikke kan sove hos andre i en alder af 13, for de er vant til gå ind til deres forældre hver eneste nat! Det er virkelig for meget. Men det er jo individuelt. Det er bare hvad jeg syntes. 1 år ville nok være perfekt for mig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Da jeg var gravid med min datter sagde jeg at hun hurtigt skulle ind i sin egen seng og på eget værelse, men virkeligheden blev en helt anden 😉 for jeg orkede faktisk ikke at stå op 4-5 gange hver nat for at amme hende, så tit faldt vi begge bare i søvn, hende med en pat i munden og mig helt rædbrækket 😀 nu er hun 1 1/2 år og har ikke sovet igennem en eneste gang. Så hun bliver lagt til at sove i sin egen seng, i vores soveværelse og når hun så engang vågner om natten kommer hun over til os og putter videre. Jeg mener at man skal gøre det der fungere bedst for en selv 🙂 og hvis det er at barnet sover hos en, el sover på eget værelse, så er det dét man gør 🙂 og her er der kommet meget mere ro på efter vi har valgt at sige “ok, vi tager en dag af gangen og ingen skal have lov at presse os til at gøre noget andet, for det har vi faktisk ikke lyst til” så mit bedste råd er at gøre det man selv føler er det rigtige <3 god aften Anna 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikita

    Hej Anna. Jeg læste samme artikel igår og udag kan jeg konkludere at det er farligt. Min lille pige på 4 mdr ville ikke falde til ro så jeg tog hende med ind. Hvilket resulterede i at hun for første gang rullede hele vejen fra ryg til ryg og endte på gulvet. Nu sidder jeg med en lille pige med brækket kraveben og hun skal aldrig med i vores seng igen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • annadue

      Villian faldte også ned af sengen i nat!
      åh er jeg ked af at høre 🙁

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Personligt synes jeg man skal gøre hvad det fungerer.
    Jeg har ikke selv børn, men selv sov jeg i soveværelset til jeg var 12 år. Jeg sov i min egen seng ved siden af min mor. Min mor har forklaret at hun gjorde det, da der fungerede for dem. Så vågnede jeg nemlig ikke om natten og ville ind til dem og ligge i deres seng, på den måde var jeg der jo allerede i forvejen.
    I dag har jeg intet problem med at sove selv, så tror ikke det har påvirket mig at jeg kom så sent ud af soveværelset. Mit værelse var desuden ret langt fra soveværelset, så tror også det har noget med det at gøre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Er 10 og ligger da stadig tit inde i min forældres seng men min far rejser også meget så der er også masser af plads i sengen

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michella

    Vores datter kom over i egen seng på eget værelse da hun var 4 mdr. Hun tog en aften lur og det var meningen hun skulle med ind til os til natten, men endte med at hun sov igennem i sin egen seng. Fra den dag har hun ville sove der. Jeg vil da helst putte med hende, men jeg synes nu det er rart at hun kan og vil sove selv. Så har min mand og jeg sengen for os selv og så får vi ikke spark og slag af de små baby fødder. 🙂 Jeg har det også bedst med det, da jeg er bange for at vi ville komme til at smække en arm i hovedet på hende eller mase hende i søvne. Men men, når hun er syg sover hun imellem os da hun har brug for ekstra tryghed og det går fint 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Iben

    Vi har taget det ret afslappet herhjemme hvilket også delvist har været styret af pladsmangel. Vi flyttede først vores første datter ud af soveværelset da hun var 2,5 år da vi flyttede fra en to værelses lejlighrd til et hus hvor hun fik sit eget værelse. Engang imellem kan hun godt sove hos os stadig nu hvor hun er fem for hyggens skyld. Da vi fik hendes søster var der en periode hvor hun kom ind og sov permanent hos os, da vi ikke syntes at hun skulle føle sig udenfor og det er jo en stor omvæltni.g at blive storesøster. Nu er hun tilbage i sin egen seng og den lille på 1,5 år er ved at være stor nok til at dele værelse med sin søster, da hun er begyndt at sove mere roligt nu.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det er kun Martin som dur....