Jeg er et tudefjæs!

Gode og dårlige nyheder ved lægen i torsdags… Øv …

13022336_1044853172255051_1473107909_n
Som de fleste af jer ved, så kom ambulancen og hentede mig for to uger siden, og jeg endte på hospitalet (læs det, her).

Der skete noget, som jeg som sagt ikke har lyst til at gå i dybden med, men som jeg skrev, så har jeg en sygdom. Jeg har ikke rigtig fundet nogle der har de samme symptomer som mig, men jeg ville ønske at jeg fandt nogle som jeg kunne snakke med, og som kunne forstå 100% hvad jeg snakkede om. Men jeg tør ikke dele det, og det håber jeg at i vil respektere! Hvis ikke, så må i jo lade vær’ med at læse min blog. At dette skete, har til dels også gjort at jeg har skubbet M til side, men også af andre grunde, men det får i en anden dag. Jeg prøver virkelig at holde mig oppe, det er svært, men jeg kæmper! Jeg er en stærk kvinde, og det hele skal nok gå. Er bare træt af at jeg er så svimmel hele tiden, det gør mig bange. Inden jeg falder i søvn kan jeg godt fælde en tåre eller to.

DE GODE NYHEDER: De gode nyheder er at min medicin ligger som den skal, og de tror at det er fordi jeg stoppede med p-piller da den nedsætter virkningen af medicinen (altså at p-pillerne var skyld i det, tallene er fine efter jeg er stoppet med dem). Jeg var samtidig stresset og meget træt den dag, så det var det der udløste det. Jeg er blevet sat op i medicin, så det gør mig lidt mere tryg. Derudover er der en ting som jeg stadig må, og det er super fedt. De fleste efter sådan en oplevelse får at vide at de ikke må … i 1-2 år.. Men min sygdom er også lidt anderledes end de andres.

DE DÅRLIGE NYHEDER: De dårlige nyheder er at de ikke helt kunne fortælle mig, hvad det var der gjorde at jeg fik det igen. Det er jo 7 år siden at jeg fik det sidst, og det gør at jeg er meget nervøs og er ved at få angst, hvis jeg ikke allerede har det. Jeg kæmper virkelig lige nu, kæmper for ikke at ryge ned i et hul, som jeg gjorde for 7 år siden… og det gør jeg for Villian’s skyld! “Tror” er ikke nok for mig, de burde vide! og synes ikke at de hjælper nok på sygehuset, de burde være professionelle, og burde tage mig ind til en samtale og tage flere prøver, for dette må IKKE ske igen! Det ville jeg slet ikke kunne klare.
Unavngivet

   

17 kommentarer

  • Trine

    Kære Anna.
    Hvor er jeg ked af at læse hvordan du har det 🙁 man kan ikke lade være med at tænke på hvad det er, men rart lyder det ihvertfald ikke.
    Dog dejligt at læse at din medicin hjælper det.
    Du virker stærk og skal nok komme igennem det hele! Hvis du ikke allerede gør det, kan jeg anbefale at snakke med en psykoterapeut, så du kan arbejde med dine tanker.
    Har selv haft meget gavn af sådan en, da jeg selv lider af angst.
    Håber alt det bedste for dig!
    Knus Trine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hej Anna
    Jeg kender desværre alt for godt til at at være svimmel og besvime. Jeg har haft to omgange af den slags med ca 6 års mellemrum. Den sidste omgang betød ingen bilkørsel i over 1 år.( men nu er jeg efter 3 år både medicin fri og må køre bil igen!) selv om jeg ikke ved hvad din diagnose /sygdom er. Så er du velkommen til at skrive til mig. Du skal nok komme igennem det. Husk at selvom det nogle gange ser sort ud. Så er der altid lys for enden af tunnelen. 😀😘 knus fra Camilla

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirsten Thulesen

    Kære Anna.
    Jeg har nu efterhånden fulgt med på blog rigtig rigtig længe, og jeg er super ked af at høre at det går lidt den forkerte vej i forhold til sygdom.
    Jeg håber som du selv skriver, at du selv kan se hvilken stærk kvinde du er og kæmper videre og holder hovedet oppe.

    Jeg nyder at læse med på din blog, og jeg tror du er til stor inspiration for mange mennesker.
    Du ønskes alt det bedste herfra.
    Mange kram fra Kirsten
    http://kirstenthulesen.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isabella

    Hej Anna.
    Hvor er jeg ked af at høre det med din sygdom. Pas nu på med at lade angsten tage over, for det er det værste der kan ske (lider af et par former af angst og stress). Det kan være rigtig svært at komme over en dårlig periode og derfor er det vigtigt at du får slappet af. Yoga kan jeg absolut anbefale om så det er i Fitness World eller et andet sted. Man kommer virkelig godt ned i en selv og får plads. Du er mere en velkommen til at skrive omkring angst og stress, for jeg vil gerne hjælpe ☺️ Jeg ved godt at jeg er en teenage tøs, men jeg har haft angst i nogle år nu og har tit mange anfald ☺️
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Hej Anna..
    Kender det med at lægerne ikke ved hvad man fejler, alt for godt. Jeg har nu i 8 år levet med en sygdom som gør, at jeg pludselig får voldsomme mavesmerter i den øverste del af maven, som desuden hæver voldsomt op, så alle kan se, at der er noget helt galt. Lægerne ved ikke hvad det er, eller hvad det skyldes.. Så må som du, leve i uvidenhed og angst over, hvornår det kommer igen.
    Jeg har haft det svært med det, men har lært mig selv at være glad, når jeg har det godt..
    Jeg forstår såå godt at du er angst over det – og håber helt sikkert, at du får det nemmere med det hele ☺️☺️ Masser af knus herfra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christel

    Hej Anna

    Ked af at læse,at du ikke har det helt så godt, og det er klart det går ud over ens humør og hverdag, men håber alt det bedste for dig.

    Men hvis du udnyttede din blok, med dine symptomer, ville du måske kunne få tilbage henvendelser, på andre der har det samme som dig…ved godt det kan være svært, at tale om sygdom, for nogle mennekse, jeg er selv kronisk syg, med en sygdom der hedder ME = kronisk træthedsyndoårom, som også inkl kronisk smerter, jeg har altid haft et enorm stort sovehjerte, altid svimmel, siden jeg har været lille pigebarn det forfulgt mig, ondt i maven, og først for 3 år siden, hørte jeg om min sygdom, for jeg havde også gået til lægen, med ingen svar, men da jeg ved et tilfældighed hørte om ME, fordi jeg var åben omkring mine symptomer, fandt jeg frem til en læge der kunne hjælpe mig, med at komme videre.

    Håber alt det bedste for dig, og at du for overskud til fortsætte din nye kærlighed, for du lyder som om du har fundet din sjæleven ❤️

    Tanker herfra 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Er det epilepsi du fejler? Jeg er epilepsi-sygeplejerske, og syntes at mange af de ting du skriver kan jeg relatere til mine patienter. Skriv endelig, hvis du har brug for det😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hej Anna.
    Jeg har epilepsi, hvilket gør jeg besvimer. Din sygdom lyder meget tæt på epilepsi, da jeg heller ikke må kører i bil før om 2 år, men kun hvis jeg er heldig.. Jeg har nu været på medicin i 2 år, og skulle rigtig havde været stoppet, men fik desværre et anfald 2 dage inden jeg skulle stoppe, så nu skal jeg være på medicinen 2 år igen. Kan ikke lige huske hvad det er som mangles siden man får epilepsi. Men mit tal lå på 4, hvor tallet rigtig skulle ligge mellem 10-50, men efter jeg blev øget i dosis har jeg et tal på 16, det er stadig lavt, men bedre. Epilepsi forhindre meget de ting jeg har lyst til at lave, og venner i min omgangskreds bliver bange. Det røv nederen at have sygdomme, men man må holde sig oppe og huske på at man ikke er døende, hvilket jo er værre – Jeg håber at du har det godt selvom de dårlige nyheder, og at du kommer igennem det, du er som sagt en stærk kvinde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie sinding

    Hej Anna.
    Jeg kender tildels til dine følelser i forhold til en sygdom!
    For 3 et halvt år siden fik jeg konstateret epilepsi!
    Dengang var jeg sikker på ALT var ødelagt, der var rigtig mange ting jeg ikke måtte, jeg havde ikke lyst til, at sige det til folk (især ikke en fyr). Men jeg valgte at åben mig fuldstændig op omkring, jeg fortalte det til alle (selvfølgelig kun dem der burde vide det, f.eks. Klassekammerater, lærer, venner osv.). Og har kun fået opbakning omkring det og de har synes jeg var skide sej, i stedet for at holde det hemmeligt, var jeg åben om det, folk måtte respektere mig som jeg er, eller lade være. I dag har jeg en kæreste jeg næsten har været sammen med i 3 år og han har intet imod det. Han har set mange af mine epileptiske anfald, selvom der er sket pinlig ting, når jeg har anfaldet, så er der intet der skræmmer ham væk. Det er en del af mig og sådan er det.
    Jeg siger ikke du skal fortælle folk, hvad din sygdom er, men jeg mener du må ikke lade dig falder i et sort hul, på grund af din sygdom.
    Du er selvfølgelig altid velkommer til at skrive!
    – God bedring og held og lykke med din sygdom! Krydser fingre for du skal få det bedre og at din sygdom forsvinder igen, for altid. 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Får hurtig en fornemmelse af at du har epilepsi, når jeg har læst dette indlæg.. En veninde har det desværre og det er IKKE sjovt!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Puuha, jeg føler med dig <3

    Jeg har også perioder, hvor jeg er mega svimmel og slet ikke kan holde ud at være andre steder end derhjemme. Jeg er bange for at falde om og får angst, som også forstærker svimmelheden.
    Jeg prøver at sige til mig selv hvergang, at der intet sker og det går over igen som det plejer, men det er så hårdt og mega belastende at være svimmel. De ved heller ikke hvorfor jeg bliver svimmel 🙁

    Sender en masse tanker og håber det snart bliver bedre <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg har epilepsi, og har præcis de samme symptomer. Du er ikke den eneste 😉 hvis du har brug for at tale om det, så har du jo min mail 🙂 har levet med det i 11 år 🙂 Op på hesten igen 😘❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amia h Madsen

    Hej Anne super ked af og hører det ikke går aå godt kender det alt for godt i december 14 blev jeg syg og i feb 15 fik jeg afvide jeg har paranoid skizofreni og kom også på medicin men er dog stoppet igen men håber du får det bedre ellers er du velkommen til at skrive 😃

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] et blog-indlæg skriver hun om de gode og de knap så gode […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line Emilie

    Hej søde Anna!
    Jeg har den dybeste respekt, for at du ikke har lyst til at dele din sygdom og omstændighederne omkring det! ♡
    Jeg er selv en voksen kvinde på 27 år, og når jeg læser de indlæg om din sygdom på din blog, så lyder rigtig meget af det du beskriver, meget bekendt for mig.. jeg har selv været syg i halvandet år nu, hvor lægerne også er i tvivl og tror ting, men de er ikke sikre – dette er også enormt frusterende for mig, ligesom du også skriver, at det hjælper sgu ikke at lægerne “tror”, de skal vide! nå men min pointe er, at jeg selv føler mig alene, da jeg ikke kender andre, der har de symptomer som jeg har.. så tænkte på, at du er velkommen til at skrive til mig privat (af respekt og hensyn til dig, fordi du naturligvis ikke ønsker at dele det offentligt), det kunne jo være, at vi begge er så “heldige”, at vi døjer med noget af det samme, og så kunne det være rart for mig, og måske også for dig, at vi hver især har nogle oplevelser eller erfaringer, som vi måske kunne få nytte af, og hver især kunne lære af hver vores erfaringer, også så du/jeg ikke føler os som Palle alene i verden … Det blev vist en meget lang kommentar, men håber det giver mening, det jeg har skrevet, og sødeste Anna, hvis du ikke har lyst til at skrive til mig privat, så har jeg selvfølgelig forståelse for det ♡

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • annadue

      Hej Line! Tak for din besked… Hvis du har lyst kan du skrive en mail til mig, annaduen@hotmail.com eller på facebook! Er ked af at høre at du også har det dårligt.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er et tudefjæs!