Alle 3 samlet igen..

Sådan fandt jeg ud af at jeg var gravid…

IMG_6312Jeg har  faktisk aldrig skrevet et indlæg omkring hvordan vi opdagede min graviditet, eller altså.. Det giver jo meget sig selv, man tisser på en pind, og bum.. Så viser den om man er gravid eller ej! Min test viste positiv, som i nok kan regne ud, hah.. Men det vender vi tilbage til…

Der gik lang tid før vi opdagede at jeg var gravid, eller rettere at jeg gjorde. Jeg havde meget bøvl med mit cyklus dengang, fordi jeg ikke kunne finde de rigtige p-piller, og det gjorde at jeg ikke lagde mærke til at min menstruation ikke var forsinket, eller jeg tænkte ikke over det, for den kom altid ret urelmæssigt. Men det hele startede med ondt i maven, uro i kroppen og så havde jeg kvalme, så kunne nærmest hverken spise eller drikke noget, og det fandt jeg meget besynderligt.

Mine bryster gjorde simpelthen så ondt, og min første tanke var at jeg havde kræft, ved ikke om det er upassende at skrive, men det var min tanke – og jeg gik helt i selvsving. Martin fik mig til ro, og sagde at det sikkert bare var en langvarig influenza eller lignende, det mener jeg i hvert fald, haha. Men altså, lige pludselig strejfede tanken mig… Er jeg mon gravid? Men det kunne altså ikke passe, for det første var jeg på p-piller, og for det andet havde Martin og jeg nærmest ikke haft sex, måske en eller to gange på to måneder (Vi var begge stressede, og meget trætte i den periode). Men min menstruation kom aldrig, og jeg havde alle symptomer på en graviditet!

Jeg arbejdede på daværende tidspunkt i en vuggestue, faktisk den som Villian går i nu, og en dag inden jeg skulle på arbejde, blev jeg nødt til at tage en test. Jeg tissede på stangen… Ej, det lød forkert.. Pinden… tingelingen… Graviditetstesten! og ventede…. Tik – tak – tik – tak.. Der kom en streg, og jeg tænkte.. pyhaa.. THANK GOOD… Men men men, så kiggede jeg nærmere… og så kom der en streg mere, en ret tydelig en… FUCK.. FUCK..FUCK..FUUUUCK! Der fik jeg dælme ondt i maven, for hvad skulle jeg gøre, og hvad skulle jeg sige til Martin?

Jeg tog på arbejde, men blev nødt til at tage hjem før tid, både på grund af kvalmen, men også fordi jeg var så skide nervøs for at skulle fortælle det til Martin.. Da han kom hjem stod aftensmaden klar på bordet, og vi fik spist, eller han gjorde.. Jeg havde kvalme på grund af graviditeten, men også fordi at jeg var så bange for Martins reaktion. Mens han spiste havde jeg bare lyst til at råbe det, men han skulle jo nødigt få maden galt i halsen.

Da Martin var færdig med at spise fortalte jeg ham det, og han vidste slet ikke hvad han skulle sige, så jeg sagde det for ham.. Det er noget skidt, for det var det altså.. Graviditeten var jo på ingen måde planlagt, og det kom som en kæmpe overraskelse. Jeg sagde til ham, lad os tygge på den, og det gjorde vi… Jeg var 7 eller 8 uger henne, så vi havde ikke lang tid til at tænke over det. Jeg havde faktisk fået arrangeret en abort (av av, det gør ondt at sige), men da jeg sad med pillerne, kunne jeg bare ikke.. Det hele var meget mærkeligt.. I en uge nævnte vi nærmest intet om graviditeten, vi tog det stille og roligt, for inderst inde følte vi begge to, at det her var meant to be. Pludselig en dag begyndte Martin og snakke om drengenavne, hvor jeg bare var sådan.. “Jamen Martin, det er jo ikke sikkert?”.. Hvor han var sådan “Nåh nej”… Men så snakkede vi videre, og til sidst blev vi enige, om at selvfølgelig skulle vi have barnet, vi følte os begge klar. Jeg var på daværende tidspunkt i uge 10 (mener jeg), og nu glædede vi os bare til scanningen, og da vi så baby V for første gang var vi begge solgt, vi var SÅ KLAR! Det var en kæmpe og ubeskrivelig oplevelse, den lille baby, var vores…

Hvis Martin havde sagt nej til at få et barn, så havde jeg fået en abort, det er 100% .. Der er ikke noget værre end de kvinder som vælger at beholde barnet imod partnerens vilje! Men det kommer der et andet indlæg om, for efter min mening, så er det forkert.

Anyways…. Det var sådan nogenlunde det der skete, kort og godt. Men det var jo en helt fantastisk beslutning! Vi elsker begge to at være forældre, også selvom det desværre blev hver for sig… Men som i ved, så har vi det godt allesammen, og det er vigtigt, specielt for Villian.

Dejlig søndag til jer.. 

Unavngivet

   

6 kommentarer

  • ..

    Avavav, det gør også ondt at læse – især fordi min holdning er så kraftig til abort. Men det er så også super skønt at læse OG se at I ikke valgte at gå den vej 😍 V er virkelig vidunderlig! Alt held og lykke til jer !

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Synes godt nok det er et voldsomt statement du kommer med, når du skriver at: “der ikke er noget værre end kvinder der beholder barnet mod partnerens vilje”. Undskyld, men siger du seriøst at en kvinde bare blindt skal acceptere hvis hendes partner ikke ønsker at hun får et barn som han selv har været med til at lave? Man bliver altså ikke gravid af at give hånd. Når man har sex kan man få børn.

    Jeg bliver faktisk lidt ked af det, men allermest vred, når jeg læser sådanne kommentarer. Det er selvfølgelig et meget ømtåleligt emne, og der vil altid være en taber hvis den ene er for og den anden er imod. Men det er da meget kedeligt hvis du alvorligt talt synes, at kvinders (inklusiv dine) følelser er mindre værd end mandens.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • annadue

      Jeg har ikke fået lov til at forklare mig, synes det er vildt at jeg bliver dømt som et monster ud fra en sætning, der ligger selvfølgelig flere ting bag – søde T som har valgt at lave et helt indlæg om mig er fyldt op med lort, og laver indlægget for at få flere læsere på min bekostning.. Der kommer en video

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg dømmer dig bestemt ikke som et monster – herregud, der skal mere til 😉

      Jeg er bare slet ikke enig i din kommentar, men det er jo så heller ikke sikkert du har ment det sådan som det er modtaget, og ellers så er vi jo alle forskellige.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mel

      Jeg tror nu mere, at Anna mener, at hun ikke vil have et barn, hvis hendes kæreste ikke ønsker et barn. Det kan man da 100% godt forstå. Det betyder ikke “hvilket køns mening er vigtigst”. Det betyder såmænd bare, at man jo gerne skal være TO om at lave et barn, TO om at passe et barn. Sammen. Som en familie. Netop ikke en egoistisk tankegang, bare at beholde barnet, fordi man selv ønsker det. Det er da ufedt for forholdet og situationen. Respekt for det, Anna.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina Sørensen

    Jeg blev født mod min fars vilje, min far vil bestemt ikke have flere børn (2 børn fra et tidligere forhold) hvor min mor havde 1, min fsr fik valget, at enten kunne han gå, eller også kunne han vælge at beholde barnet, for min mor har altid ville hVe haft to. Min far var der i de første 10 år af mit liv, og han var en god far, men desværre tog han nogen dumme beslutninger så der ingen kontakt er længere, så jeg er glad for min mor holdte fast i mig, ellers havde jeg ikke eksisteret i dag 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alle 3 samlet igen..