VIL SELV, KAN SELV - KLAR PARAT.

DET SIDDER SÅ DYBT I MIG..

Hi guys! I dag har jeg virkelig haft brug for at lave et indlæg, og det er godt nok længe siden at jeg har haft det sådan, men jeg har nogle tanker som jeg skal have skrevet ned.

Villian er blevet ramt af en hård omgang feber med snue og lidt hoste. Han er sløj og har det virkelig skidt, og jeg som mor kan slet ikke bære det i mit hjerte. Det startede i går efter fodbold, han blev vildt træt, men jeg tænkte at det nok bare var fordi vi ikke havde fået en god nats søvn, for fra lørdag-søndag valgte min nabo endnu engang at holde fest (FOR ANDEN WEEKEND I TRÆK). Der var knald på musikken, sådan totally – det var alt for højt, og det gjorde selvfølgelig at vi ikke sov helt optimalt da vi begge vågnede et par gange. Men ja, jeg troede det var grunden til at han var så træt efter fodbold!

Da vi kom hjem fra fodbold tog vi os en lur sammen på sofaen, og da vi vågnede, var han fuldstændig varm og rigtig sløj, han havde fået feber og det blev værre og værre. I nat har jeg ikke lukket et øje, for han vågnede skrigende op mange gange hvor han var helt panikslagen og helt vildt forvirret, og det gjorde mig så nervøs og gav mig ondt i maven, så jeg turde ikke falde i søvn. Han er seriøst aldrig syg, det er SÅ sjældent (heldigvis), så det rammer mig så hårdt, og så er der altså bare noget som sidder rigtig dybt i mig. Nogle af jer som har fulgt med længe, kan måske godt huske det her, men hvis ikke, så fortæller jeg det lige igen.

I april 2016 fik Villian feberkramper og blev hentet med fuld udrykning af ambulancen. (læs videre nedenunder billedet)

Dette er taget ud fra mit indlæg i 2016, dagen efter Villian var kommet hjem fra sygehuset:

“Der skete noget helt forfærdeligt i fredags, virkelig forfærdeligt! Jeg har aldrig været så bange i hele mit liv, og i fredags gik det VIRKELIG op for mig hvor højt jeg elsker min lille basse.

Vi var ude ved Martins mor, for jeg var faktisk kommet på sygehuset om torsdagen på grund af min sygdom, men det kan i få en anden dag. Vi stod op fredag morgen, og Villian legede og havde det godt, men pludselig fik han høj feber, og det har de fleste forældre prøvet, det der med at det skifter så hurtigt.

Villian var træt og rigtig ked af det på grund af feberen, så vi trak tøjet af ham, så han kun lå i ble (meget vigtigt at man tager tøjet af når de har så høj feber). Han sad hos mig det meste af tiden… Men på et tidspunkt (omkring kl. 12) ville jeg prøve at give ham noget at drikke, det er vigtigt at de får noget væske.

Han lå halvt ned, mens han fik noget saftevand, og han drak faktisk en del… 5 sekunder efter han havde drukket, gik han i kramper. Han vendte det hvide ud af øjnene, og der kom fråde ud af munden på ham. Jeg vendte ham på siden og skreg efter Gitte, som begyndte at græde og løb ud efter hjælp, samtidig med at hun ringede 112. Han krampede længe, og på et tidspunkt blev han blå i hovedet…. Der kom en dame ind og hjalp, og jeg spurgte hende “skal han dø???! nej nej Villian… Kom tilbage”… Jeg var så ulykkelig og pisse bange! Jeg sidder og får tårer i øjnene, det var skrækkeligt. Jeg kunne høre ambulancen med fuld udrykning… Det var dejligt at høre at de var her så hurtigt! Villian stoppede med at krampe, og trak igen vejret og han blev normal i ansigtet igen.. Men jeg var stadig bange… Ambulancefolkene kom ind og fik tjekket alt på ham, og de sagde han var OK, men de skulle lige ind og tjekke ham på hospitalet hvor han så blev indlagt. Han vågnede i ambulancen og skreg mere end nogensinde, min lille skat – det gjorde så ondt… Han brækkede sig ud over det hele på mig, og også på Martin på sygehuset og også på Martins mor inden sengetid, han havde det så dårligt. Jeg bevarede roen i ambulancen da han vågnede, for han skulle ikke mærke på mig at jeg var rædselslagen… Så jeg trøstede ham og fortalte ham hvor højt jeg elsker ham!”  osv osv…

Det er normalt at børn mellem 1-5 kan få feberkramper, men det ændre ikke på hvordan jeg følte dengang, og hvordan jeg har det i dag! Det sidder så dybt inde i mig, den følelse der, følelsen af at skulle miste sit barn – for det troede jeg virkelig at jeg skulle. Det var så forfærdeligt at sidde i, og jeg er SÅ bange for at det kommer til at ske igen, for jeg kan simpelthen ikke bære det, det gør så ondt indeni. Han har lige fået noget Panodil, så han har det okay lige nu og har fået noget at spise, hvilket er dejligt! Men han har haft det så dårligt hele dagen, og hver gang han vågner efter en lur går han helt i baglås og ved ikke rigtig hvor han er. Åh hvor kan jeg bare ikke have det, forhelved hvor gør det ondt på mig at se mit barn sådan.

Jeg ved ikke hvorfor jeg lige havde et behov for at skrive dette ned, men det havde jeg, for jeg har så mange tanker… I dag er jeg jo også selv lidt sløj, så min kæreste tog fri fra arbejde for at passe på os, og det gør han til UG! Jeg føler mig så heldig og jeg er så taknemmelig!


Hvordan har i det når jeres børn har feber? Hvordan reagerer i? og har i oplevet feberkramper før, kunne være rart at høre om nogle kunne relatere til sådan en skrækkelig oplevelse.

24 kommentarer

  • Stine

    Anna, jeg forstår fuldt ud din bekymring.. Det er noget jeg tænker altid vel sidde i én, når man har oplevet det. Jeg har en datter på 2,5, som for et år siden havde feberkrampe.. Noget jeg ikke var bekendt med fandtes. Noget der skete i tivoli friheden en dag vi skulle ud at more os og have det sjovt, hvor hun ud af det blå får høj feber, går i kramper, forsvinder mere og mere fra os, bliver stiv, blå og jeg er sikker på, at vi er ved at miste hende, råber op, at der skal ringes 112, en masse uforstående blikke, der tror hun har fået noget galt i halsen og ja en ambulance der heldigvis dukker op eftersom en personale der reagerer voldsomt hurtig! hun får så feberkrampe igen i ambulancen på vej ind på sygehuset. hun har 7-9-13 så aldrig haft det siden.. Når det så er sagt har jeg i november sidste år født vores lille baby i uge 16, hvorfor babyen naturligvis ikke overlevede efter en lynfødsel derhjemme, hvor ambulancen ikke nåde frem. Hvilket kun har gjort mig endnu mere nervøs når min lille datter har feber.. Det jeg prøver at sige med alt dette. Jeg tror altid det vil sidde i en, men man kommer til at lære at leve med det OG man bliver stærkere samtidig. Altså jeg tror jeg er ved at miste min datter, bare hun har 40 i feber.. og nej selvfølgelig mister jeg ikke min datter af den simple årsag så nej, vi har lavet nogle ændringer hjemme der gør at vi/jeg er mere tryg i sådan en situation, som at hun sover med alarm hver nat, så vi kan høre, hvis hun skulle ske at gå i krampe.. (bare hun pusler kan vi høre det i alrmen, så ja den er skruet helt op – man kan åbenbart vende sig til meget) og derudover sover hun altid i samme rum som os, når hun har feber.. så ja.. frygten tror jeg altid man vil have, men man lære at leve med det.. <3 knus fra én har selvsamme følelser og husk på, det forhåbentlig kun sker den ene gang, som I har oplevet, da ja inden brude opleve og/eller se sine børn sådan.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • annadue

      Tak for din besked, men nøj den ramte mig! Hvor er jeg ked af at høre det med
      baby!! 🙁 forstår godt du er ekstra nervøs!! Når det gælder ens børn, puha.. så er det så hårdt altså!!!

      Men igen, tak for din besked ❤️ Det er rart at nogle kan relatere, men samtidig også hårdt at høre at andre også har oplevet det!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Jeg kender følelsen alt for godt. Min søn på 3 år har været ramt af slemme feberkramper 2 gange. Og det gør så ondt i hjertet 😥 Begge gange har vi været nødt til at ringe efter en ambulance for han kan være i kramper i en time.
    Ingen bør prøve det med deres børn. Det er så ubehageligt at se på 😔
    God bedring til jer begge.

    Mvh Michelle

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • annadue

      Tak for din besked! Åh, er jeg ked af at høre! En time er fandme lang tid

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Din reaktion er på ingen måde unormal. Min kæreste er over 30 år gammel og havde feber kramper som lille. Det sidder den dag i dag dybt i hende. Hun er stadig nervøs, når han bliver syg. Så det er altså en helt normal reaktion.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elinborg

    Jeg har en søn på 17 som stadig får alt for høj feber, han har aldrig krampet med rystelser, men han får stille kramper, hvor han bliver helt væk og det hvide vender ud, han savler når det sker. Jeg er stadig selv om det er 16 år siden 1 gang, mega urolig når han får feber. Han skal bare have panodil med det samme og jeg render ind til ham flere gange i døgnet, når han er syg. Jeg kan godt forstå din bekymring, det er så ubehageligt at være så hjælpeløs når ens børn bliver skidt tilpas. God bedring med knægten.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • annadue

      Åh puha! Det så hårdt at overvære :’( tak for din besked ❤️❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louice

    God bedring til Villian 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Min søn fra juli 17, har haft feberkramper 2 gange inden for 5 uger, sidst var dog i maj 1o, og jeg er så panisk hver gang han får feber og jeg har faktisk udviklet ansigt pga det. Det er så færdeligt at opleve, og kan slet ikke beskrives. Men du er ikke alene, rigtig god bedring 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabina

    Hej Anna og alle jer andre kære mødre,
    når jeres kære små har høj feber så prøv at tage et par tørre rene sokker og dyp dem i brun lagereddike og giv dem dem så på efterfulgt af et par tørre og lad dem sidde i en times tid. Ja det lugter, men det er et fantastisk serbisk husråd der tager feberen selv når Panodil måske ikke hjælper.

    God bedring med ham Anna

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Det er den værste oplevelse! Kan godt forstå du er bange for det sker igen! Jeg er helt angst hver gang vores den yngste er syg for jeg troede jeg skulle miste ham da han gik i krampe! God bedring med ham ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sus

    kære anne – rigtig gid bedring med V – alle mødre har da på samme måde som du har specielt når det drejer sig om ens poder ❤️❤️håber V er blevet bedre sender lige god karma ud til jer
    knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    jeg hader også feber da 2 ud af 3 af mine børn har feberkramper ved feber det heldigvis snart 3 år siden min datter på 6 sidst have men var så sent dom i går afsted for 3. gang med min lille dreng på 15 mdr og jeg hader de kramper det ser så voldsomt ud og man vender sig aldrig til det 😢

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • annadue

      Åh er jeg ked af at høre 🙁 Det er så forfærdeligt at overvære!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årh altså – god bedring.
    Brændt barn skyr ilden, også selvom man ved, det måske er irrationelt – sådan er det at være menneske 🙂

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hej Anna 🙂 håber V har det bedre, og at du er ved at være ovenpå igen.
    Kunne en ide være hvis ikke der er blevet planlagt, at du evt får noget stesolid sup (til numsen) med hjem og ligge, så hvis han kramper en anden gang, så kan du selv bryde dem, med sådan en pille :)? Det kunne måske give dig lidt ro og tryghed ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Off topic, men jeg læste lige et gammelt indlæg om dine tidligere graviditeter og aborter. Hvilken prævention bruger du nu?

    Jeg står i samme situation; jeg kan ikke tåle hormoner og har lige har fået min tredje abort. Virkelig træls.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • annadue

      Jeg bruger kondom! Kan nemlig heller ikke tåle hormoner.. Så på med kondomet… <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ska

    Syns for jer ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gode billeder – skøn knægt!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VIL SELV, KAN SELV - KLAR PARAT.