VERDENS BEDSTE CHILI CON CARNE!

JA, JEG HAR FÅET EN KÆRESTE!


Hi guys! Så kom et af de ret efterspurgte indlæg. For JA, jeg har fået en kæreste! Jeg har nævnt det et par gange på IG, altså at jeg har fået en kæreste, dog har jeg ikke gået i detaljer. Jeg får dagligt spørgsmål omkring min kæreste, og nu tænkte jeg at det var på tide at åbne lidt op omkring ham og vores forhold.

Jeg har aldrig været i et trygt forhold, men det er jeg nu, og hold kæft hvor er det fantastisk. Min kæreste er så sød, så betænksom, så omsorgsfuld, og han er der altid for mig. Jeg stoler på ham, og han giver mig ro i maven, en ro som jeg aldrig har prøvet før. Jeg har kendt min kæreste i over 6,5 år, og vi boede faktisk sammen i en kort periode for mange år siden, som venner off course. Jeg havde aldrig troet, at min bedste ven pludselig skulle gå hen og blive min kæreste. Det er en kæmpe fordel, for vi kender i forvejen hinanden ud og ind, og vi kan være 100% os selv, som vi altid har været.

Der er mange, som har været uforstående over hvorfor jeg ikke har delt min kæreste på mine sociale medier. Det er der en helt speciel grund til. For det første har jeg ikke et behov for at vise ham frem, og for det andet, så er han slet ikke på de sociale medier fordi at han er et meget privat menneske. Men hvis i har lagt mærke til det, så har jeg aldrig delt særlig meget ud af mit kærlighedsliv, eller jo med Martin, men det var også lidt noget andet, han var jo en offentlig person, som jeg selv. Jeg kommer ikke til at lægge billeder op af min kæreste, der vil måske komme nogle story’s op engang imellem, men ikke mere end det. Min kæreste er som sagt et meget privat mennesker, som værner om sit privatliv. Han er hverken til at finde på Facebook eller Instagram, for det har han slet ikke og det er jeg faktisk fint tilfreds med.

Vi er to vidt forskellige mennesker, men vi fungerer rigtig godt sammen, hvilket vi altid har gjort. Han er så god ved både Villian og jeg, og han får os til at grine hver gang vi er sammen. Villian elsker, og har altid elsket ham. Når min kæreste er på besøg, så må jeg ikke putte Villian, for Villian vil puttes af ham – de to har et helt specielt bånd sammen og som mor er det så dejligt at overvære.

Der skal nok komme mere, også om hvordan det hele startede <3 Han er min soulmate.

 

2 kommentarer

  • Harriet

    Hej Anna 🙂❤️ Hvor glæder det mig på dine vegne 🌺☘️ Må lykken varer evigt eller hvad man nu siger ☺️👯‍♀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sus

    hej anna – først tillykke med din kærlighed det noget så skønt at mærke helt ned i maven jeg har selv været der par gange – jeg har dybt respekt for dit valg ikke at vise ham frem det hører nemlig privat livet til

    sjovt du nævner du har været ven med ham længe og at i blir glade for hinanden det gjorde jeg osse engang med min gamle kæreste i tidernes morgen VI VAR OSSE KUN VENNER men det udartede sig til mere end det og det endte også med vi flyttede sammen og boede faktisk sammen ca 8 år – idag er han desværre gået bort det så en anden historie 💜💜
    held og lykke med kærligheden – dejligt at vide at V også kan lide ham det betyder meget

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VERDENS BEDSTE CHILI CON CARNE!